Bjørnen
Når den brusende Volga flods strøm, bringer bud om en tid, der vil komme, når en endeløs vinter er omme, åbner bjørnen sit øje på klem. Hun har drømt om en blomstrende lund, i sit hi under vinterens kulde, og hun tænker, hun muligvis skulle, kigge frem, men hun tøver en stund. For det bli'r først rigtigt forår igen, når han slukker de iskolde øjne, ta'r sin angst, sine bomber og sine løgne, lusker hjem, hvor han kom fra igen Over bjergenes sneklædte top, på en tindrende lyseblå himmel, med en kraft, så man næsten bli'r svimmel, står den nyfødte solkugle op. Og det pibler i kilde og bæk, men den slumrende brune bjørns snude, vejrer mismod og modgang derude, så hun holder sig ængsteligt væk. For det bli'r først rigtigt forår igen... Det vil ske, og måske endnu i år, at frihedens klokker skal kime, for et tappert og stolt Ukraine, som forbinder de blødende sår. Og de kysser den fædrene jord, nu, hvor ingenting hærger og tynger, og de jubler, og de danser og de synger, i et stort og befriende kor! |
Thomas Kjellerup - Troubadour, visesanger og sangskriver
+45 22561116